Til jul skal det nok blive bedre :-)

Set i lyset af at fremskridtene er små, men de er der - har jeg besluttet at mit næste indlæg skal være 6 måneder post operativt. Altså til december.

Jeg er nu deltidssygemeldt fra mit arbejde og starter op i det små. Det er ikke muligt at sidde ned så jeg står op på mit arbejde. Men det skal nok blive bedre fornemmer jeg. Der er fortsat stivhed og stramning i mit ben. Det stikker, niver og smerter ved min sædeknogle. Ligger ofte på is og tager smertestillende håndkøbsmedicin. Trapper og gåture er stadig en udfordring.
Er fortsat til genoptræning på Bispebjerg Hospital x 2 ugentligt og tager i varmtvandsbassin x 2 ugentligt.

Så det er den samme historie igen og den varer ved......, men til jul skal det nok være blevet bedre.

Udfra viden fra andre patienter og nyfundne sites på nettet har jeg erfaret at det er meget forskelligt hvordan denne skade bliver behandlet. Der er forskellige skinner, forskellige operationssnit og forskellige ankre. Nogle har smerter andre ikke, nogen kommer sig hurtigere end andre. Jeg har læst om patienter der kommer hjem uden skinne og må støtte, patienter der næsten selv kører bilen hjem.
Endvidere er jeg stødt på patienter som er blevet opereret 2 år efter skaden. Kan dog ikke se
på nettet, hvordan dette er gået. Men såvel i Australien som i USA er der en vilkårlig søgen efter vejledning og viden. Så det er ikke kun her i Danmark at skaden ikke er veldokumenteret og undersøgt.

Det vi blot mangler er en interesse base for denne skade. Alle patienter jeg har talt med her sommeren over er i første omgang blevet diagnosticeret som en fibersprængning, men er heldigvis blevet opereret med det samme, da de har været instisterende på at blive undersøgt igen.

Så OBS til alle ved "spagat" lignende skader.

                                                                                                                         På gensyn.

Genoptræning tager lang tid

- står der på velkomstskærmen hos fysioterapien. Og ja det tager lang tid.
Der er nu gået 17 uger efter operationen og jeg har endnu ikke opnået min normale førlighed.
Gennem den sidste uge er det nu lykkes mig at kunne nå mine fødder, første gang med "sved" på
panden. Mit træningsprogram er det samme og selvom det er få gentagelser med ingen eller lidt vægt,
er jeg træt når jeg kommer hjem.

Jeg er fortsat stiv i mine led. Min genoprettet hasemuskel føles stiv men gør ikke ondt mere.
Derimod er der fortsat smerter ved vedhæftningen til min sædeknogle og over min sædeknogle.
Forsøger at sidde lidt uden pude hver dag. Men det er ikke nemt.

Når jeg tænker over mit forløb i min skinne bliver jeg trist. Jeg forsøger at trække vejret godt igennem og få det  på afstand. Tænker bare på at jeg skal have det bedste ud af det hele. Så jeg nyder at kunne bruge min krop igen og bruge mit ben. Skal gå lange ture nu, så det gør jeg.