12 uger og glæder mig over de små ting

Glæder mig hele tiden over de små ting jeg nu kan. I dag at stå op lave æg og at kunne sidde ned og spise min morgenmad. Glæder mig over at jeg nu kan gå rundt i mit hjem uden krykker og at vi snart kan få et normalt soveværelse igen istedet for hospitalstilstande. Skønt at kunne pakke flere hospitalsting væk. 

Mit mål var at krykkerne helt skulle på pension her i weekenden. Den gik ikke helt. De må med på gå tur, så jeg kan hvile undervejs. Men mit gå stativ er absolut helt fortid.

Bliver fortsat 2 gange ugentligt trænet og vejledt på Bispebjerg hospital. Får hele tiden nye ting tillært som jeg skal kunne. Vægten skal fordeles ligeligt på begge mine ben, jeg skal gå lige med mine fødder og løsne op i mine skuldre når jeg går. Jeg har nok en ca. 15 små øvelser jeg nu laver hver dag. Synes jeg går mindre stift nu.Træner i at bøje min hofte stående og liggende. Kan gå på trapper uden krykker men endnu ikke skifte med mine ben, som du normalt gør på trapper. 

Når jeg træner på Bispebjerg synes jeg smerterne er acceptable. Det er fortsat de bidende, nivende og klistrende smerter jeg har. Og smerter ved sædeknoglen som efter en lang cykeltur. Senere på dagen er smerterne tiltagende og bliver brændende og stikkende. Min siddefunktion er fortsat ikke blevet forbedret. De få gange hvor jeg har siddet længere end 30 min., har jeg ikke kunne sidde ned den efterfølgende dag.

Bliver udmattet efter besøg - mærkeligt blot fordi jeg så gerne vil være aktiv igen.

Min fysioterapeut oplyser at smerterne godt kan vare op til 6 måneder efter operationen.