Fokus

Jeg har besluttet mig for at min smerte i min opererede muskel ikke eksiterer mere. Jeg ønsker ikke at min hjerne skal huske den mere og gøre den kronisk. Jeg vil fokusere på andre dele af min krop og gøre mit ben betydningsløst, det skal ikke fylde så meget i mit liv mere. Jeg er let og
fyldt med positiv energi.

Min ortopædkirurg fortæller at der ingen garantier er for at det bliver bedre. Vi taler om blokade, Brufen kur af 21 dage, evt.på sigt kirurgisk indgreb, hvor det sandsynlige arvæv kan fjernes.
Jeg læser om arvæv på nettet. Arvæv er bindevæv, der kan have forskellige tilstande, Aræv er bindevæv der er blevet hårdt. Jeg kan sammenligne bindevæv med æggehvide. Æggehviden er nu fast og der er ikke tilstrækkelig gennemstrømning af blod og andre kropsvæsker med ilt og næring, Arvæv har  ligesom en brandmand lange fangarme der går gennem alt muskler, sener og organer.
Jeg læser at arvæv kan løsnes op så det atter bliver flydende og kommer i cirkulation vha. bindevævsterapi.

Jeg venter ikke mere på at få det bedre.

Nu skal jeg bare have det bedste ud af de vilkår jeg har lige nu. Jeg vil træne min krop op igen, så jeg
kan svømme og cykle. Jeg vil ikke have store mål, men tage de små mål.

Jeg er nu afsluttet på Bispebjerg Hospital fysioterapi og får tilbudt videre genopræning i kommunalt regi. Det er ok at begynde på Yoga og Pilates for at blive smidig igen. Efter nytår er jeg booket ind til disse hold. Fortsætter som hidtil med bassin træning og motionscyklen men stadig kun i det små.
Har svømmet 50 meter, cykler 5 km så der er lang vej endnu.

Siddepuden er fortid , der er ingen forskel om jeg sidder med pude eller ikke.

Jeg ønsker ikke ny operation eller andre indgreb, der kan forværre min situation.

Trods alt dette, tror jeg stadig på at det nok skal blive bedre og at jeg kommer ud på den gode side
Det tager måske bare 2-3 år før jeg har det godt igen.

Et år er gået.....

Status er nu som for 2 måneder siden her 6 måneder post operativt.

Mit smerteniveau sv.t. 5 på en scala fra 1-10, hvor den var 2 før operationen.

Der var forudsagt smerter ved trappegang og smerter når du skulle sidde hvis ikke mine hasemuskler blev hæftet på plads. Disse smerter var ikke til stede før operationen.

Nu har jeg smerter ved trappegang, især når jeg går op af trapper og smerter når jeg sidder ned.
Jeg går besværligt hvis jeg skal gå længere distancer, og når jeg har ondt er min gang besværet.

Smerterne bider, niver og river. Der er stivhed i mit ben og i ny og næ taber jeg det stadig.

Jeg har haft 3 gode perioder af ca. 5-7 dage, hvor der mest har været stivhed og træthed.
Disse perioder har holdt mig oppe og givet mig håb om at det nok skal gå.
Har holdt mig til at ortopædkirurgiske skader ofte kan tage 2 år før det bliver godt og at genoptræningen jo tager lang tid.

Motorisk er jeg blevet bevægelig igen og kan gå pænt. Jeg har holdt fast i bassintræning x 2 ugentligt og blevet set hos Bispebjerg fysioterapi x 2 ugentligt.  Er fortsat deltidssygemeldt på mit arbejde. Jeg kan nu sidde i bløde stole og sofaer, behøver skrå pude hvis jeg skal sidde på hårdt underlag. Kan sidde ned i længere tid, men må efterfølgende stå op eller ligge ned for at slappe af i musklen.
Det hjælper at holde musklen i et stræk i lidt tid, så klistrer det mindre. Mit venstre knæ som jeg ikke brugte i lang tid, giver stadig smerter og hævelse.

Når jeg træner min raske højre hasemuskel føles det som en "piven", når jeg træner min opererede hasemuskel føles det "brændt krasende og rivende"

Sidste år ved juletid måtte jeg halte rundt og i år gør jeg det også, så et helt år af mit liv er gået på denne måde.

Jeg er blevet gjort opmærksom på et andet link fra Australien omkring denne skade, hvor også mange patienter fra USA deler deres viden, skade og hvilke læger der har ekspertisen til at operere.

injuryupdate.com.au

thread: Hamstring Avulsion (complete tear from pelvis)