I morgen er der gået 4 uger - forventer at få min skinne af efter i alt 8 uger.
Udfordringerne har fundet en løbevej i mit meget lille univers. Universet er begrænset til min bolig hvor jeg
har 3 liggende pladser at ligge på. Hopper fortsat rundt med mit stativ og hviler når mit højre ben er for hævet, eller det raske ben ikke orker mere. Men familie og bolig tilpasser sig langsomt min nye
tilstand.
Tiden går meget langsomt, der er masser af tid til fordybelse. Tiden som normalt flyver afsted.
En uge i ens arbejdsliv ligger du dårligt nok mærke til for slet ikke at tale om de længe ventede
weekender.Men jeg begynder langsomt at acceptere at vente på hjælp, at vente og ikke lave noget
men blot være tilstede.
Dejligt berigende er besøg fra kollegaer og venner, dejligt med tid til nærvær og nyheder
fra det pulserende liv. Dejligt når jeg næsten "glemmer" at jeg har skinnen på.
Er begyndt at drømme at jeg igen går ned af trapperne og kommer ud.
