Afhængighed

At være fysisk afhængig af andre hele dagen er godt nok ikke sjovt. Jeg kan slet ikke klare min hverdag alene.Der er nu snart gået 5 uger men min dagligdag har ikke ændret sig. Mine fysiske muligheder er ikke blevet bedre og jeg hopper stadig rundt på et ben med mit stativ. Ligger kun ned og prøver at få tiden til at gå indenfor disse rammer. Har ikke været udenfor i 5 uger blot blevet luftet på min altan.

Min familie har travlt med at passe mig. Min mand er "hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske, frisør,
kok, vaskekone" og jeg bliver passet, pudset og plejet. Jeg får dejlig mad hver dag og min mand
holder mit humør oppe.

Jeg glæder mig utroligt meget til at kunne komme i bad selv og vaske hår. Til at kunne se ordentlig ud en
hel dag - uden at have liggehår. Glæder mig til at have normalt tøj på og gå rundt helt normalt. Til at kunne sidde ned og nyde en middag i lang tid. Ikke mindst glæder jeg mig til at kunne komme ud igen. Men jeg har ingen tidshorisont andet end jeg forventer at komme ud af min skinne om 3 uger.

Som enebarn er du vant til at være alene, og jeg har absolut ikke problemer med at være i mit eget selskab. Har altid tusind ting jeg kan lave. Men når du ikke kan lave noget er tiden meget lang og så ved du at:

Vi er ikke noget i os selv, vi er også psykisk afhængige af hinanden og er kun noget i kraft af andre mennesker, det er vigtig at du har et liv med andre. Livet med andre mennesker er også afgørende for hvem du bliver til, vi kan jo både åbne og begrænse hinanden. Det drejer sig om at være sammen med andre mennesker som gør det muligt at blive det bedste du er og få det bedste frem i dig.