Bispebjerg Hospital havde arrangeret hjemmepleje og hjemmesygeplejerske besøg allerede næste dag.
Hjemmeplejen kom allerede om morgenen, og selvom jeg tudede blev jeg mødt af godt humør.
Jeg fik at vide at jeg skulle være stærk! - så det måtte jeg være. Skulle have hjælp til den personlige
hygiejne. Dejligt at dufte af sæbe og creme efter 2 dage. Dog ingen tid til hårvask denne dag.
Hjemmesygeplejen kom også denne formiddag for at se til sår og rette på hofteskinnen.
Familien fik travlt med finde løsninger til dagligdagen. Bispebjerg Hospital sørgede for at en visitator
kom forbi i den følgende uge for at afdække behovet for hjemmehjælp.
Havde fået fint med smertestillende hjem fra hospitalet, så smertemæssigt var det helt ok.
Var totalt sulten hele tiden , men maden smagte ikke. Fik mad første gang 2 dage senere og gjorde mit
bedste for at kunne begynde at spise igen. Medicinen gjorde mig sløv og stoppede min mave.
3 dage efter fik jeg vasket hår af min datter. Dejligt dejligt at dufte godt igen. Min påklædning var
skidt. Store hospitals underbukser som kunne komme ud over skinnen og en t-shirt der kunne skubbes
under skinnen.
6 dage senere blev jeg menneske igen. Min veninde købte nyt tøj til mig så jeg kunne være påklædt.
Store løse bukser og trusser der kan tages udover skinnen.
Hun var i senior shop og købe en kolbe til kvinder til at lade vandet i. Talte med hjemmesygeplejen
der foreslår oprejst stilling til den anden del mens du hang i stativet. Nævner dette hvis andre skulle
komme i samme situation.
