For at prøve at bevare roen og overblikket fokuserede jeg på:
1. Nærvær
2. Gik ofte i svømmehallen og cyklede lange ture for derigennem at benytte min gamle opladnings kilde i form af fysisk aktivitet.
3. Operationen skulle ikke fylde for meget i mit liv
4. Vejrtrækningsøvelser - trækker vejret helt ned i maven
5. Mit motto er: Det skal nok gå - og jeg tager det hele som det kommer.
Jeg forsøgte nu at undersøge det efterfølgende forløb med genoptræning og forholdsregler. Men der var igen intet materiale at finde. Kontaktede fysioterapien der kun kunne oplyse at det var operatørerne der bestemte efterregimet. Jeg skulle helt sikkert have en hofteskinne på og måtte kun stå op eller ligge ned i 8 uger, dette var jeg blevet informeret om.
Jeg forsøgte nu at undersøge det efterfølgende forløb med genoptræning og forholdsregler. Men der var igen intet materiale at finde. Kontaktede fysioterapien der kun kunne oplyse at det var operatørerne der bestemte efterregimet. Jeg skulle helt sikkert have en hofteskinne på og måtte kun stå op eller ligge ned i 8 uger, dette var jeg blevet informeret om.
Operationen foregik på sammendagskirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital.
Jeg var rolig hele dagen lige indtil jeg skulle gå ind på operationsstuen. Men hvor er det dejligt
med opbakningen, omsorgen og ikke mindst empatien. Glad for at anæstesien "snød" mig lidt
med narkosen inden jeg helt panikkede. Tak til anæstesien og hele operations teamet.
Operationen gik godt.
Kom til mig selv i opvågningen hvor jeg som altid kunne høre min mands røst, der forsøgte at finde mig.
Herefter kom jeg retur til sammendagskirurgisk afsnit, normalt skulle jeg udskrives inden kl.17.30, men
den skinne jeg havde på var for stor, og jeg skulle forblive sengeliggende til næste dag. Skulle også tilses af
fysioterapien og ergoterapien. Begge mine 2 operatører var forbi og jeg fik fyldestgørende forklaringer og informationer om forløbet. Tak til jer begge.
.
